23948sdkhjf

Gigantisk interesse for helt særligt dansk detailprodukt under OL

At Paris er spækket med topatleter i disse dage er gået de færrestes næser forbi.

Men ude i parisiske gader hersker også andre giganter - inden for andet end eliteidræt. 

Således oplever den danske mastodont Lego kæmpe interesse for sin workshop i Den Danske Pavillon - tæt ved hoved- og shoppinggaden Champs-Élysées i den franske hovedstad. 

Den Danske Pavillon

  • Under OL i Paris kan gæster fra hele verden gratis besøge et lille stykke Danmark ved Danmarkshuset på Champs-Élysées. 
  • Her kan man møde danske idéer, som bidrager til at skabe et bedre liv og en bedre verden.
  • VisitDenmark står sammen med Erhvervsministeriet i spidsen for fremstødet, der skal fremme udlandets kendskab til Danmark. 
  • Initiativet er blandt andet støttet af Realdania, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond og The Trade Council.

Kilde: VisitDenmark

Det skriver VisitDenmark i en pressemeddelelse. 

Virale opslag fra TikTok og Instagram har pustet yderligere til interessen for Lego-workshoppen, hvor man eksempelvis kan komme forbi og bygge en Lego-blomst - som man efterfølgende helt kvit og frit kan tage med sig hjem. 

- Det er vores mest sælgende produkt. Det er kun lykkedes, fordi vi lavede en masse research på, hvad folk interesserer sig for og forstod, at blomster er noget, som folk er passionerede omkring - f. eks. gennem blomsterbinding og at give blomster som gaver, udtaler Julia Goldin, Chief Product & Marketing Officer i Lego.

Der bliver bygget flere end 100 Lego-blomster hver dag i workshoppen - og Den Danske Pavillon holder åbent indtil OL's sidste dag, søndag 11. august. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.171